73

BaadeOg

BaadeOg er en mobil og fleksibel sejlerskole samt bådudlejning.

Vi laver duelighedstræning, teambuilding, event-sejladser, hyggeture og meget mere.

Vi kan tilbyde at lære dig at sejle, dér hvor der er tid og lyst til det.

Undervisningen skræddersys og aftales helt efter behov. Vi kan tilbyde at sejle onsdag morgen, lørdag aften - eller hvornår det nu passer dig.

I mine år som sejler, er jeg ofte stødt på, at specielt ”Havfruerne” er hægtet af sejladsen i forhold til mændene. Ofte har jeg hørt, at de gerne vil lære at sejle selv, ofte gerne i deres egne både, men at de er i tvivl om hvordan man skal komme igang...

Ikke at vi kun underviser kvinder i sejlads. "Vandmændene” er også meget velkomne :-)

Vi tilbyder at komme til havnen hvor I ligger, og sejle med ombord i jeres båd, i det omfang I ønsker.

En anden mulighed er, at tage med ombord på en af vores både, en Maxi 95 og en Grinde, der begge ligger i Lynæs havn. Dette er også en oplagt mulighed for nye sejlere der ikke har sejlet tidligere, og som kunne tænke sig at opleve hvordan det er. Endvidere er det en god mulighed for dem som ønsker at tage eksamen i det praktiske duelighedsbevis. Vi sørger for båd, godkendt censor mv.

Vi tilbyder også intensive uge-kurser, hvor man på blot en uge kan blive optrænet til den praktiske del af duelighedsbeviset.

Det kan også være familien der vil leje en båd og drage på togt, og en ny verden fuld af sejler-oplevelser. Eller familiefesten der afholdes til søs. Fisketur med gutterne... osv. Bådene kan lejes med skipper.

I BaadeOg har vi et bredt netværk af sejler-instruktører, som vi hyrer ind efter behov. Vi laver individuelle kurser, fler-mandskurser, events, gruppearrangementer (f.eks. firmaer, teambuilding, events, ledermøder, spejdere, skoleklasser, lokale klubber) etc.

Vi laver naturligvis også undervisning i dueligheds teori. Kurserne planlægges individuelt, efter kursisternes ønsker.

Drømmer du/I om at lære at sejle, eller er I blot på jagt efter gode natur-oplevelser, så kontakt Sejl-instruktør Nanna, og aftal nærmere: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

"At sejle er at leve" - læs mere om At Sejle

Fair Winds!